”For os er det fantastisk, at vi får det her robotcenter i vores nærområde. Det betyder alt for os som virksomhed.”, siger Bladt Industries’s direktør Anders Søe-Jensen, under SDU´s kickoff for partnere og samarbejdspartnerne på Odense Havn for verdens første robotcenter for store konstruktioner.
Og opbakningen til det kommende robotcenter er ikke til at tage fejl af:
”Med et sådant robotcenter vil vi få mulighed for at tage vores koncepter til et nyt niveau, siger Henrik Lund- Jensen, CEO i COBOD International, der er verdens førende inden for 3D-printede bygninger og samarbejdspartner i det nye LSP-projekt.
Tirsdag afholdt SDU kickoff for etableringen af Center for Large Structure Production, der efter planen skal stå klar i 2025. Allerede i eftersommeren 2022 forventer SDU dog, at påbegynde etableringen af midlertidige installationer på Odense Havn, da ønsket og behovet for at komme i gang fra virksomhederne er presserende.
Du kan læse mere om det nye robotcenter her:
Foto: ©SDU 2022