Robotterne Kommer: Ny podcast sætter fokus på fremtidens robotter 

Robotterne Kommer PodCast

Robotterne kommer. Til vands, til lands og i luften. I stort set alt, hvad vi beskæftiger os med. Ja faktisk er de her allerede. 

Men er det i virkeligheden ikke meget godt? Vi udvikler vel robotter, droner og automatiseringer for at gøre hverdagen lettere for os mennesker. Men hvordan ser robotterne ud? Hvad kan de? Hvor langt er vi? Hvornår er fremtiden ikke længere fremtid, men nutid – og hvornår er nutidens teknologi fortid? 

Sådan indleder vært Klaus Knakkergaard første afsnit af podcasten ”Robotterne Kommer”. 

Her tager han med udgangspunkt i sin egen begrænsede på området viden lytteren med på en rejse ud i fremtiden for at se nærmere på, hvordan vi lever med og af robotterne om 10 år. Der er ingen dumme spørgsmål, men garanti for en masse gode svar fra de kloge hoveder, der løbende vil gæste podcasten. 

Podcasten er udgivet af Det Fynske Erhvervsfyrtårn NextGen Robotics, som er et partnerskab, der især fokuserer på at udvikle robotter og automatiseringer til industrien, droner og kystnære sejladser. Hvordan det hænger sammen, kan lytteren blive klogere på i første podcasten, hvor Klaus Knakkergaard tager en hurtig overflyvning af projektet. 

Men selv om NextGen Robotics står bag podcasten, så vil den fremover fokusere bredt på alle de fascinerende historier, muligheder og perspektiver og mennesker, der er involveret i robotindustrien. 

Podcasten kan findes i de gængse podcastsapp. Den kan også følges på instagram-profilen @hejrobot. 

NextGen Robotics er det Fynske Erhvervsfyrtårn. Det er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *